Bliv morgendagens leder i hotelbranchen

Som studerende ved Swiss Education Group får du den perfekte uddannelse med afsæt i den enkelte skoles unikke styrker og egenskaber. Vi samler over 6500 studerende fra 111 lande på fem skoler fordelt på syv campusser rundt om i Schweiz. Hver campus byder på mangfoldig og international erfaring i billedskønne omgivelser.

Siden Swiss Education Group blev grundlagt af Dr. Andreas Künzli i 1982, har den været i kraftig vækst. I 2008 valgte Invision at investere i yderligere ekspansion. Vi har hovedkvarter i Montreux i Schweiz. Dertil har vi flere kontorer i såvel Nord- som Sydamerika, Asien og De Forenede Arabiske Emirater.

 



shms-002

SHMS Swiss Hotel Management School

Hotel, Turisme og Event Management

På Swiss Hotel Management School lærer studerende traditioner inden for schweizisk hotelledelse i et autentisk miljø. Som studerende ved den internationale schweiziske hotelskole kan du vælge blandt et bredt udvalg af uddannelser inden for hoteldrift, events, resort- og spa-ledelse eller drift og ledelse i restaurationsbranchen.

Globale trends, forretningsstrategi og ledelse er i fokus i det spændende udvalg af uddannelser ved Swiss Hotel Management School, der samtidig er baseret på internationalt anerkendte schweiziske traditioner. Som studerende får du principperne i The Swiss Hospitality Touch ind på rygraden, og du lærer den særlige gæstfrihedskunst, der kendetegner Schweiz.


hotel-miramonte-012

HIM Hotel Institute Montreux

Hotelledelse og Erhvervsøkonomi

Som internationalt institut for hotelledelse og hoteldrift sørger Hotel Institute Montreux for, at ambitiøse studerende opnår succes via et stærkt fundament af viden om hotelledelse, sprog, kultur og interpersonelle relationer. I samarbejde med det førende amerikanske universitet, Northwood University, kommer du som studerende igennem et erhvervsøkonomisk pensum, der åbner døre til et bredt spektrum af karrieremuligheder.

Studerende kan specialisere sig inden for finans, HR eller Luxury Marketing & Business Management. Fæller for alle uddannelsesprogrammer er, at du som studerende får en række karrieremuligheder inden for hotel og restauration, hvor du kan trække på stærke kompetencer inden for det valgte felt i kombination med sproglige kompetencer inden for et eller flere fremmedsprog.



hospitality-school-classroom-ihtti

IHTTI School of Hotel Management

Hotel og Design Management

IHTTI School of Hotel Management er en af verdens førende schweiziske hotelskoler. Siden 1984 har skolen forberedt studerende til en international karriere ved at dele ud af en omfattende viden om praksis i branchen. IHTTIs stærkeste ambassadører er tidligere studerende, der har taget en solid passion og viden med ind i ledende stillinger over hele verden.

Uddannelserne ved IHTTI er baseret på den verdenskendte schweiziske tradition inden for oplæring af fremtidens hotelledere i kombination med de nyeste trends inden for design, teknologi og luksusbrands. Som studerende kommer du til at lære fra brancheeksperter fra hele verden på en internationalt kendt hotelskole. Skolen har blandt andet indgået partnerskaber med LesConcierges, der er en af verdens førende leverandører af globale receptionstjenester, og HBA/Hirsch Bedner Associates, der er specialister i indretningsdesign på verdensplan.


2hotel-school-switzerland-lucerne-2

César Ritz Colleges Switzerland

Hotel og Turisme Management

Som studerende får du lederkompetencer og den uddannelse, der skal til for at få succes i en konkurrencepræget verden på denne erfarne og internationalt anerkendte hotelskole. Her får du mulighed for at udforske hotelverdenen via guidede studieture, og du forlader skolen med et eksamensbevis og en forretningsplan, der er klar til at føre ud i livet.

Uddannelserne ved César Ritz Colleges bygger på filosofien bag den anerkendte pioner inden for luksushoteller, César Ritz, der grundlagde det berømte Ritz hotel i Paris. Med hårdt arbejde, innovation, tæft og et strejf af klasse opnåede César Ritz en enestående karriere i hotelbranchen, hvor han i dag regnes for at være en legende. Det er hans sans for luksus, kvalitet og service, der skabte standarden for hoteller og restauranter over hele verden – og som skabte grundlaget for denne internationale hotelledelsesskole.



kockutbildning

Culinary Arts Academy Switzerland

Kulinariske kokkeuddannelser

Eftertragtede færdigheder og kompetencer fra det 21. århundredes køkken blander sig med de nyeste metoder inden for ledelse på Culinary Arts Academy i Schweiz. Kombinér disse kulinariske uddannelser med lønnede praktikperioder, og du vil få den perfekte opskrift på en succesfuld og kreativ kulinarisk karriere.

Du vælger selv studiets varighed efter, hvad der passer dig; Ønsker du at tilegne dig solide kompetencer og viden om gastronomi og kokkekunst, er det schweiziske Higher Diploma måske den rette kulinariske uddannelse for dig.

For ambitiøse kokkeaspiranter såvel som kommende ledere og iværksættere i restaurationsbranchen, vil bacheloruddannelsen i de kulinariske fag sætte fart på dine karrieremuligheder.

I løbet af din studietid ved Culinary Arts Academy får du mulighed for at deltage i specialiserede kulinariske kurser i Paris under ledelse fa førende køkkenchefer fra Ritz Escoffier School, der ligger i hjertet af Ritz Paris Hotel. Uddannelsen er godkendt af University of Derby.


culinary-arts-academy-lucerne-facilities-6

Culinary Arts Academy Switzerland

Specialisering i schweizisk konditori og chokoladekunst

Oplev livets søde side på en ledende konditorskole. Målet med dette intensive 22 uger lange konditorkursus er at udvikle din passion for chokoladekunst og konditorkager.

Ved brug af både traditionelle og mere moderne opskrifter vil du blandt andet lære at lave og præsentere et bredt udvalg af schweiziske såvel som europæiske desserter og kager som en ægte konditor. Du vil også møde udfordringerne ved at arbejde med sukker som et kunstværk og lave samt præsentere konfekt og chokolade.

Som en del af dit konditorkursus får du sprogundervisning og seks måneders praktikophold i Schweiz eller et andet sted i verden. Kurset ved en af de bedste konditorskoler i verden vil forberede dig til en topstilling inden for konditorfaget hvor som helst i verden, du drømmer om.



Internationalt rekrutteringsforum

Som studerende og dimittend fra en af Swiss Education Groups hotelskoler får du en eksklusiv adgang til de absolut bedste karrieremuligheder i vores internationale rekrutteringsforum. Her er mere end hundred internationale selskaber repræsenterede hvert år i marts og oktober. Du får mulighed for at deltage i karrierepræsentationer og møde repræsentanter fra hotelbranchen, der er klar til at gennemføre jobinterviews og rekruttere.

Vi har skabt dette store arrangement med afsæt i branchens anbefalinger. Det er blot en af grundene til at arbejdsgivere fra hele verden ikke vil gå glip af denne unikke mulighed for at komme til Montreux og møde morgendagens ledere i hotel – og restaurationsbranchen.

Proudly designed by Tioreo