Meget er sagt om Generation Z, den nyeste generation som netop skal til at starte på de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet. Men hvordan opfatter de sig selv, og hvordan har de det med den måde ældre generationer opfatter dem på? Lektor Claire Jollain har bedt sine studerende om at besvare disse spørgsmål.
I 2019 begyndte mine studerende på digital marketing at skrive blogindlæg om deres generation for at forklare denne til fremtidige arbejdsgivere. Før vi startede dette akademiske projekt, bad jeg de studerende om at læse op på studier om Generation Z – ofte beskrevet som mennesker født mellem 1997 og 2012 – og beskrive om de er enige eller ej i det, som siges om dem, og hvorfor.
De bedste blogindlæg blev offentliggjort, og vi har nu over 50 blogindlæg skrevet af bachelor og master studerende fra 27 forskellig lande. Her er, hvad de har at sige, og hvad jeg har lært er rigtigt eller misforstået om deres generation:
1. Verden bryder sige ikke om dem
Det første de studerende stødte på, da de var i gang med sit research, var, at de fleste studier om Generation Z kom frem til negative konklusioner om dem: de ses som asociale, afhængige af teknologi og dovne. Lærerne siger, at de ikke er i stand til at tage noter; arbejdsgiverne kritiserer dem for mangel på professionalisme, superviserne mener ikke de arbejder hårdt nok. Da jeg så, hvordan mine studerende reagerede på denne kritik, følte jeg irritation på deres vegne: er det virkelig sådan vi skal møde den nye generation, som kommer til at skulle løse så dramatiske problemer som klimaændring?
De studerende indrømmede, at de var meget afhængige af teknologier, og at et af deres værste mareridt var at miste adgang til Wi-Fi, men samtidig sagde de, at de ikke kunne fordrage emails og foretrak at kommunikere ansigt til ansigt. Jeg kunne godt lide Christines kommentar om lektorer, som forsøgte at engagere deres studerende ved hjælp af YouTube videoer. Hun skrev: “I dag tror lektorerne, at hvis undervisningen er kedelig, kan de fange vores opmærksomhed ved at vise en video på skærmen, men sandheden er, at hvis vi ikke blev engageret fra starten, er der ingen video på nettet, som kan få vores hjerne til at bearbejde eller fastholde den information, man forsøger at formidle.”
I næsten alle blogindlæg skriver de studerende, at deres vigtigste prioritet og bekymring er at finde et passende job, da de godt er klar over den hårde konkurrence på arbejdsmarkedet. Når de læser om deres mangel på professionalisme, svarer de igen ved at stille spørgsmålstegn ved professionalismen hos de firmaer, som ikke besvarer forespørgsler om ledige stillinger eller giver feedback efter et jobinterview. Hvordan kan vi kræve høflighed og overholdelse af bestemte formaliteter fra de unges side, når firmaerne selv ikke lever op til disse krav?
Lynn udtrykker foragt i sit indlæg: “Vi forstår ikke, hvordan nogle firmaer bedømmer mennesker ud fra et stykke papir! Det er som at vurdere en bog ud fra dets omslag – vi ved alle, at man ikke bør.”
Mange studerende siger, at de startede en mindre virksomhed i gymnasiet. Dét at blive iværksætter er klart på Generation Z’s træskoliste. Mens opfattelsen af arbejdsmarkedet visse steder er mangelfuld, har mange studerende, som Oliver, udtrykt bekymring for at kreativiteten kvæles: “Jeg er fuldstændig skrækslagen for, at jeg en dag måske kommer til at arbejde i en kontorboks. Der er ikke plads til kreativitet i den verden.”
2. Der skal være en mening ved alting
Som følge af, at Generation Z bliver bombarderet med oplysninger, har det vist sig, at deres koncentrationsevne er på under 10 sekunder. Betyder dette, at de slet ikke er interesseret i noget som helst, eller tværtimod, at de forsøger at filtrere alt med et fælles mål: at finde en mening i det!
Som Caroline påpeger, ligger problemet ikke i, at generationen ikke er i stand til at fokusere, de tænker og absorberer information anderledes: “Bare fordi vi foretrækker at høre nyhederne i en kort video i stedet for at læse dem i avisen, betyder det ikke, at vi ikke har en koncentrationsevne, det er som at gå i jeans på kontoret i stedet for jakkesæt, det gør ikke millennials dovne.”
Adgang til nye kommunikationsformer har strukturelt ændret den måde denne nye generation kommunikerer på. De skal igennem alt det data, træffe valg, forstå, hvad der er vigtigt, og hvad der har mindre betydning. I denne sammenhæng siger Josefin, at vi har ansvar for at guide denne generation, som ultimativt forbruger de teknologier, vi har skabt. Hun hævder: “Det siges, at depression og lavt selvværd er et voksende problem i vores samfund, hvem har ansvar for det? Generation Z har brug for vejledning til at finde deres egne værdier uden at blive væk på vejen. De har brug for rollemodeller. Ældre generationer har ansvar for at hjælpe dem på vej til succes.”
Forventningerne på arbejdspladserne har også ændret sig. Selvom de fleste var glade for deres praktikoplevelse på de globale hotelkæder, sætter de mest pris på at blive “anerkendt og værdsat”, forklarer Joao. “Vi har ikke lyst til at arbejde for store virksomheder, vi vil ikke være et nummer. Vi værdsætter små miljøer, hvor alle kender hinanden og hvor hver enkel stemme har en indflydelse på den generelle beslutningstagen.”
Mere end titler og penge, er denne generation i en konstant søgen efter selvrealisering, hvilket bekræftes af Francescos observationer. De kan absolut ikke lide at blive fortalt, hvad de skal gøre. De vil prøve og nogle gange fejle selv. “Generation Z vil gøre det, de føler er rigtigt. Det betyder ikke, at vi ikke er villige til at ændre os afhængig af det feedback vi får. Tværtimod vil vi gerne have mulighed for at fejle og se vores fejl for at virkelig forstå, hvorfor vi gør ting på en bestemt måde. Når vi lærer noget og dette bliver anerkendt, føler vi, at vi har opnået noget, hvilket fører til en højere personlig ydeevne.”
Generation Z ønsker et se ledere, ikke bosser, de er ude efter rollemodeller og værdsætter lærernes engagement. Det, de sætter mest pris på, er praktisk erfaring, fortæller Linda. “Tag bare lægerne. Ville de være i stand til at udføre en operation, hvis de kun havde læst bøger? Højst sandsynligt ikke. Derfor vil jeg gerne få praktisk erfaring i løbet af min uddannelse.”
3. De er ambivalente
Indlæg efter indlæg er der en ting, som har overrasket mig mest – Generation Z’s ambivalens. På den ene side ser Gen Z ud til at være alt for selvsikre, de tror, at verden i morgen kommer til at være meget anderledes, og de kommer til at være de eneste, som er i stand til at navigere i det nye miljø. De iørefaldende overskrifter på mange af blogindlæggene talte for sig selv:
“Generation Z på arbejdspladserne: Vi kan ændre spillets regler!” af Daniela
“Stop med at være så pessimistisk! “VI” kommer til at have mere succes end “DEM” af Callisa
“Tilpas for at investere – derfor er Gen Z fremtiden” af Adrian “Fremtiden tilhører Generation Z” af Xin
Samtidig udtrykker de dog frygt for terrorisme, klimaændring og økonomisk ustabilitet, samt verdens tilstand, som de tidligere generationer har efterladt dem. Som Ankita siger: “Min generation er godt opdateret omkring alle nyhederne fra hele verden; vi har hørt og set og den økonomiske krise, truede dyr. Vi er en generation, som faktisk bekymrer sig om bæredygtighed, da det meget vel kan være, at der ikke er meget tilbage til vores børn og børnebørn.”
Mange kommer frem til den konklusion, at sikkerhed ikke længere eksisterer, og at de globale virksomheder og lande meget hurtigt kan blive destabiliseret og kollapse.
4. Teknologi er et middel, ikke en ende
Mange studerende ser teknologi som noget der muliggør, noget som gør mulighedernes verden mere tilgængelig. Som Tawfiq bemærker: “Jeg er en jordansk studerende, som læser i Schweiz og er på udkig efter praktikmuligheder i Nordamerika. For 20 år siden var dette umuligt.”
Han siger, at teknologi giver flere muligheder end det skaber barrierer, og afviser den mening, at Generation Z distraheres af skærme og ikke af i stand til at fokusere på arbejde. Det er ikke kun Tariq, der har det sådan, alle de studerende, som har skrevet disse blogindlæg, nægter at blive defineret blot på baggrund af adgang, viden eller afhængighed af teknologi. Som Jervis udtrykker, teknologi er et middel til at gå videre, hurtigere og bedre! “Vores generation hungrer efter forbedring og drives af nysgerrighed. Det, som skete i de tidligere generationer, kommer til at blive fuldstændig ændret af Generation Z, da vi kommer til forbedre verden enormt, vælge ren mad i stedet for fastfood, fremhæve mangfoldighed og skabe ting, som på nuværende tidspunkt virker umulige.”
Ældre generationer bemærker måske Gen Z’s mangel på tålmodighed og ser dem hoppe fra den ene trend til den anden, men som Mitsue påpeger, blev hun født ind i en verden som hele tiden udvikler og ændrer sig. “Jeg ved godt, at vi vil have alting HER OG NU, men det er det, vi er vant til. Med alle de fremskridt indenfor teknologi behøver vi ikke engang at vente på at downloade en hvilken som helst filtype i modsætning til de tidligere generationer. Alt sker hurtigt, og alting er i vores hænder.”
Hotel Institute Montreux Generation Z studerende citeret i artiklen på baggrund af deres blogindlæg: Christine Murillo (Panama), Lynn Wyngaard (Holland), Oliver Aubry de Maraumont (Danmark), Carolina Pow-Sang (Peru og USA), Josefin Lundqvist (Sverige), João Francês (Portugal), Francesco Liam Gullo (Italien), Linda Baggio (Italien), Daniela Callo (Peru), Callisa Indrawati (Indonesien), Adrian Johansson (Norge), Xin Luo (Kina), Ankita Talapatra (Indien), An Nguyen (Rumænien og Vietnam), Tawfiq Irshaidat (Jordan), Jervis Wei (Hong Kong), Mitsue Gomez (Panama).
